Bekymrer du dig også for meget om andre?

[vc_row css_animation=”” row_type=”row” use_row_as_full_screen_section=”no” type=”full_width” angled_section=”no” text_align=”left” background_image_as_pattern=”without_pattern”][vc_column][vc_column_text el_class=”moerk”]Hvis det er ude af dine hænder, så fortjener det også at være ude af dit hoved

Det er helt naturligt, at du bekymrer dig om andre – og det er også naturligt, at dine bekymringer er svære at slippe, når først de er der. 

Og når først dine bekymringer har vokset sig kæmpestore og uoverskuelige, så kan det være svært at komme ud af dem. De kører rundt i hovedet som sætninger, billeder og følelser i kroppen. Det kan føles som smerte, uro, kvalme og lign. Måske vækker de dig også om natten og holder dig vågen i dit forsøg på at finde en løsning på det, som bekymrer dig. 

Men når alt kommer til alt, så er dine bekymringer overflødige og hjælper ikke til andet end, at du bekymrer dig yderligere.

Bekymring for andre

Når du bekymrer dig om andre, kan det fylde på en måde, der ikke er til gavn for dig selv – men bare stjæler din tid. Bekymringerne fanger dig ind, du kan ikke rigtig lægge dem fra dig, du mister forbindelsen til dine egne behov og grænser – og til den, du er. 

Har du ikke lyst til, at det skal være sådan, så skal du stoppe op, skabe overblik og handle på det. Du kan starte i det små med at spørge dig selv: 

Hvilket ansvar har jeg i det her? 

Der er situationer, hvor der aldrig skal herske tvivl om, om du har et ansvar. Har dine bekymringer f.eks. noget med børn at gøre, så du er du altid forpligtet til at hjælpe og handle. Ansvaret er 100% dit. På samme måde er du også forpligtet i de situationer, hvor dine bekymringer omhandler mennesker, der er ude af stand til at hjælpe sig selv, fordi de er syge enten fysisk eller psykisk. At være bevidst om det ansvar, kalder på aktive valg. At du gør noget. 

Hvornår er det så ikke dit ansvar?

Det er det ikke, når et voksent menneske vælger at bruge sin tid og sit liv på noget, som ikke forbedrer deres situation men i stedet bringer dem længere og længere ind i deres problemer. Det kunne være mennesker, der drikker for meget – eller bevidst vælger at bruge deres penge, tid og fokus på noget, som skader dem.  Men det kan også være mennesker, som vælger den hjælp, som er lige foran dem, fra – måske fordi de benægter deres egne problemer eller simpelthen ikke ønsker at lave om på deres liv.

Hvordan ved du, om du bekymrer dig for meget om andre?

Prøv at tage udgangspunkt i en lille historie, som er et godt billede på, hvordan det kan se ud ,når du bekymre dig for meget om andre. 

Forestil dig, at vi alle er små både, der sejler ude på det samme store hav. Du har ansvaret for din egen båd – og at den ikke synker. Det kræver, at du bevarer ligevægten ombord. Ser du pludselig en båd, der er i problemer, så skal du selvfølgelig hjælper den båd så godt, som det er muligt.

Men du skal også være opmærksom på, at du ikke ender med at bringe din egen båd i fare ved at overfokusere på båden med problemer. Og du skal være bevidst om ikke at forlade din egen båd. For ender du med at forlade din egen båd og ikke fokusere på det, der foregår ombord på den, så kan du miste retning, tage vand ind eller i værste tilfælde se din egen båd gå på grund. 

I den virkelige verden betyder det, at når du ’springer ombord’ i andre mennesker og glemmer dig selv, så taber du kontrollen og mister evnen til at mærke  dine egne behov og grænser. Din opmærksomhed rettes mere mod, hvad andre har brug for end hvad du selv har brug for. Du mister kontakten med dig selv, og det bliver svært at adskille dig følelsesmæssigt fra andre. Du registrerer stemninger, signaler og tegn på mange kilometers afstand – og kommer til ukritisk at give alt det gode, du har, fra dig. 

Betyder det, at du skal være ligeglad med mennesker, du elsker – og som betyder noget for dig?

Sådan kunne det næsten lyde! Men nej, sådan er det ikke! Selvfølgelig bekymrer du dig – og ofte med gode grund. Så det skal du blive ved med. Men du skal samtidig huske, at du holder mindre af et menneske, fordi du bekymrer dig mindre. 

Tværtimod sætter du dem fri for det, som du tror, der er det rigtige for dem. Det vil skabe et mindre pres imellem dig og den dine bekymringer går på.

Du kan opleve det som angstprovokerende og svært, fordi dine bekymringer også er forbundet med en vis form for kontrol og angst. Men så skal du huske, at den tillid, du viser ved at slippe dine bekymringer, betyder, at han eller hun får mulighed for selv at tage ansvaret deres eget liv. 

Giv det tilbage, der ikke er dit: 

Ingen af os er eksperter i det gode liv og ingen af os sidder ikke inde med de vises sten og brugbare løsninger i alle tænkelige situationer. I de relationer, som vi er en del af, oplever vi alle, at vi alle har en rolle i samspillet med andre – og jeg plejer at sige, at når DU overfungerer, så betyder det ALTID, at der er en anden, der underfungerer.

Det er meget effektfuldt at slippe bekymringerne for andre med en tro på, at det omvendt placerer ansvaret hos den, det tilhører. At træffe et valg om at lade den person, du bekymrer dig om, selv træffe sine rigtige og forkerte valg, gør dig hverken forkert, uordentlig eller uansvarlig. Ansvaret skal bare tilbage – og du skal sættes fri. 

Hvis det er ude af dine hænder, fortjener det også at være ude af dit hoved 

Du skal huske, at du selvfølgelig ikke bare kan slippe det, som du har brugt timer, uger eller år på at bekymre dig om. Men du kan allerede i dag begynde at tage stilling til, hvordan det skal være i fremtiden. 

Ligesom med alt andet starter en begyndelse med et ændret fokus og med at tage små skridt mod forandring – og med på vejen får du 3 konkrete og brugbare bud på, hvordan du minder dig selv om, at du ikke får noget ud af at bekymre dig unødvendigt om mennesker: 

  1. Hvilket ansvar her jeg i forhold til mine bekymringer? Hvad har den, som jeg bekymrer mig for, ansvaret for?
  1. Jeg er hverken uordentlig eller ligeglad, fordi jeg vælger aktivt at bekymre mig mindre. Jeg ved at det er omsorgsfuldt at placere ansvaret for mine bekymringer hos den, som mine bekymringer handler om.
  1. Det er hårdt på den korte bane at skulle bekymre mig mindre og jeg vil opleve det som ubehageligt – men jeg ved, at det er det bedste og mest effektfulde for mig selv på den lange bane. 

 

Husker du dig selv på de 3 ting, når du mærker ubehaget og at dine bekymringer begynder at fylde i dig, så vil din nye opmærksomhed vil hjælpe dig tilbage imod det, som er rigtigt for dig. Du vil dag for dag opleve at du undgår at falde tilbage i det, du kender … dit fokus vil flytte fra indre bekymringer til ydre frihed. 

Det handler om at ’lægge vejen, imens du går den.’

 

Rigtig god fornøjelse![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Seneste indlæg

Når man bliver forladt af nogen man elsker, kan det føles som om jorden forsvinder under ens fødder. Smerten ved at blive forladt kan være uudholdelig, og det kan være endnu mere svært når man mangler svar, hvorfor det skete.